'TIRSDAGS DATING' MED TANGO  OG VIN


Søg tilflugt fra efterårskulden sammen med en date, en kollega, en kæreste eller en ven… Og tilbring en anderledes aften hos Tango y Vinos. Midt i hjertet af København, tæt på Nyhavn og Kongens Nytorv, men dog alligevel så langt væk hérfra.

Forestil jer en aften, der forløber på følgende måde:

I står på Kongens Nytorv og kan herfra skimte Nyhavn, Strøget og Det Kongelige Teater: I nærmer jer Nyhavn langs den højre side, hvorfra I kan se Nyhavns karakteristiske brogede udbud af mennesker og  restauranter, der ligger på den modsatte side, den venstre side. 

Følg Nyhavns oplyste gadelygter, der reflekterer sig i vandet, indtil I nærmer jer Heibergsgade; den første vej, der ligger på højre hånd. Spadsér lige ud ad denne 70 meter. Hvis det er en date: helst hånd i hånd…

Herefter drejer I til venstre ad Herluf Trolles Gade og følger vejen, indtil I står foran nummer 9, Jacob Gades Hus, hvor Tango y Vinos er placeret i selvsamme bygning opkaldt efter den navnkundige dansker af ditto navn.

Når I har gået op ad de seks trin, der forbinder Tango y Vinos med det øvrige København samt anonyme Herluf Trolles Gade, vil I fornemme et sandt fald 'Down the Rabbit Hole'.

Det første, der møder jer, er portrætter af kendte argentinske personligheder, der vil ledsage jer denne aften: Carlos Gardel, Evita, Jorge Luis Borges og Julio Cortázar er blot en lille vifte af de personer, som I kan tilbringe jeres aften med.

Efter at I har sat jer, vil I blive skænket et glas velkomst-hvidvin. Tag jer god tid, udveksl intime blikke og nyd hinandens selskab. Straks skal I sætte tænderne i argentinske picadas og tapas; et lækkert udvalg af små delikate retter. Hertil får I serveret to glas rødvin, der er nøje afstemt med menuen i samråd med kokken.

Snart skal I danse eller, under alle omstændigheder, stifte bekendtskab med tango, den sensuelle argentinske dans. Jeres tangounderviser vil guide jer igennem og afmystificere dansens grundlæggende byggesten.


Og på denne måde har I rigelig tid til at udveksle de sidste intime blikke; nyde de fløjlsbløde argentinske vine fra den 'rigtige side af Andesbjergene'; gå på opdagelse i vores vinotek med plads til 2000 flasker vin; eller bare nyde hinanden selskab, inden I drager hjem. Alene eller sammen.


Forhåndsreservation er nødvendig, enten info(at)tangoyvinos.dk

Reciban abrazos,


The package includes:

Date & time:

Price per person:

Further info:
The offer cannot be combined with other offers, needs to be pre booked, and pre paid. Bookings are confirmed once paid for and cannot be refunded. Date cannot be changed. The tango class is part of the drop in tango class. The offer is open for max 3 dating couples per Tuesday.



Vinbar  About us   Wines/Vine    Køkken    Events  Private parties/Groups 

Wine-tastings   Lær Tango    Dating the Argentine way 

English Please