Adios to KBH Jazz festival 2009 with Bossa 4 i Vinbar
Sunday 12 July 15:30 kick off the last day.Thanks God we have Malbec to keep going
Han man ikke hørt BOSSA QUATRO har man en oplevelse til gode. Gruppen spiller brazilianske rytmer, med et autentisk medrivende beat, som emmer af energi, liv og alt andet end stilstand.
Lyden af fløjte og guitar sætter en helt speciel stemning, der leder tanken hen på de efterhånden klassiske indspilninger med Jobim, Stan Getz og Cannonball Adderley`s Bossa Sextet.
BOSSA QUATRO tager lytteren med på en rejse i stemninger og billeder igennem mesterlige standards af blandt andre Antonio Carlos Jobim, Joâo Donato og Carlos Lyra, Teco Cardoso, Lea Freire m.fl.
Vagn Brandrup, Fløjte & Percussion.
Startede ud som trommeslager allerede i 50’erne med en stor kærlighed for cool og bebob. Igennem de sidste 10 år har han spillet Latinjazz, Bossa Nova og Samba- Siden 80’erne har han lade sig forføre af fløjten. Har spillet med mange kendte ind – og udenlanske kunstnere rundt omkring i Europa og på stort set alle danske klubber og festivaler. Nogle af de musikere han har arbejdet med er blandt andre: Lasse Gullin, Brew More, Hank Wall, Atli Bjørn, Bent Jædig, Tomas Franck, Jesper Thilo, Ted Curson, Ben Besiakov, Lars Clemmen, Jan Zum Vorde, Doug Raney, Romano Mussolino, og Frank Grasso.
Peter Lund, Guitarist & komponist.
Guitarist og solist - uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium. Leder af egne grupper med blandt andre Morten Lund, Jesper Bodilsen, Erik Ørum og Severi Pyysalo (Finland). Spillet med Niels Jørgen Steen, Bob Rockwell, Jesper Riis, Jørgen Emborg, Kasper Vadsholt, Michael Axen, Christina Von Bulow, Hans Ulrik, Alex Riel, Nikolaj Hess, Jakob Christoffersen, Mads Vinding, Jesper Lundgaard, Randy Brecker, Stig Rossen og mange andre. ” Guitarist med fyrsteligt swing…” Skrev Fyns Stifttidende.
Anders Mørck, trommeslager.
Har modtaget undervisning af bl.a. Ed Thigpen, Aage Tanggaard, og Ian Froman (New York).
Har indspillet og spillet med Hugo Rasmussen Thomas Franck, Jacob Fischer, Søs Fenger, Sten Holgenov, Jacob Christoffersen, Christina Von Bulow, Jørgen Emborg, Bob Rockwell, Kjeld Lauritsen, Jesper Lundgaard, Jens Winther, Malene Mortensen og mange andre.
Jens Kristian Uhrenholt, El-bas.
Er autodidakt kontra- og el-bassist med mange års erfaring indenfor forskellige genrer. Han arbejder som sideman i forskellige konstellationer, som eksempelvis tæller Ridin’ Thumb og Fredrik Lundin Overdrive.
Entree 40,-dkk